Søvnpolitik
Jeg gør et stort arbejde for at børnene får den bedste søvn, rytmer og vaner.
Jeg bruger virksomme teknikker fra mindfulness og meditation, når jeg putter de små.
Børn i alderen 1-3 år har brug for 11-14 timers søvn i døgnet inklusiv middagsluren.
Jeg vækker ikke barnet, medmindre at det bliver hentet. Vær opmærksom på dette gennem hele pasningsperioden.
Forskning viser at børn, der sover godt til middag trives bedre og sover bedre om natten.
Gode sovevaner grundlægges tidligt i barnets levealder og er vigtig for dets sundhed, indlæring og udvikling.
Glade og veludhvilede børn præsterer bedre og er bedre til at mærke kroppens behov.
Når børn laver pjat om aftenen og ikke vil sove, er det ofte fordi, de gerne vil være sammen med jer, efter en hel dag adskilt fra jer.
Råd: Tank barnet op med nærhed, smil og kram og lav faste putteritualer og sovetider. Vær enige og stå fast.
I kan forvente at barnets søvnrytme ændrer sig et par gange i pasningsperioden.
Råd: Lad barnet sove så længe som muligt. Vær opmærksom på jeres putteritual. Måske små justeringer kan bidrage til mere nærhed. Søg evt. hjælp hos en søvnrådgiver til børn.
Søvnen i indkøringsfasen: Barnets søvn påvirkes af skiftet fra at være hjemme til pasning. De første par måneder har barnets brug for mere søvn og nærhed, end I er vant til. Nætterne kan også blive lidt rodet efter de mange nye indtryk, der skal bearbejdes.
I kan også forvente at barnet bliver sygt. Det skal lige vænne sig til de nye omgivelser og vira.
I etårsalderen driller tænderne også, hvilket kan gå ud over barnets og jeres overskud og nattesøvn. Vær opmærksom på at barnet vil være usædvanligt pivset og har brug for meget kontakt med jer i de første par måneder i pasningen. Det vil muligvis græde, når I er ude af syne og hænge på jer. Det tager tid at vænne sig til nye omgivelser og mennesker, ny mad, nye soverytmer og vaner.
Råd: Hent barnet så tidlig som muligt i den første tid og hold gerne et par fridage. Det mindsker barnets stressniveau.
Alle skift i livet er ressourcekrævende. Alt er helt normalt og går over igen!