Healing og fjernhealing

Jeg lærer børnene at kunne heale sig selv. Det giver barnet selvsikkerhed og de opbygger evnen til at selvregulere og trøste sig selv.

Hvis et barn har slået f.eks. knæet, gør jeg i praksis sådan:

1) Jeg udviser ro og næsten hviskende beder jeg barnet lægge en hånd på, der hvor det gør ondt.

2) Derefter beder jeg barnet om at trække vejret gennem næsen.

3) Jeg efterligner barnet og lægger en hånd på mit eget knæ og trækker vejret dybt og roligt gennem næsen med lyd på, så barnet kan høre det.

Energien og fokus går derhen, hvor hånden ligger. Barnet kan mærke varmen fra sin hånd og barnet spejlneuroner vil spejle min ro og nærvær.
Ved at trække vejret gennem næsen går barnet opmærksomhed på åndedrættet og ikke på gråd.

Tip! Det er umuligt at græde samtidig med at trække vejret gennem næsen. Hvilket skaber ro hos barnet selv og resten af børneflokken.

Jeg oplever at børnene selvregulerer ekstremt hurtigt og de er hurtigt videre i legen. De føler sig set og mærker min tilstedeværelse og medfølelse.

 

Hvis børnene har lyst, fjernhealer jeg dem gerne hver dag, mens de sover. Jeg spørger altid børnene om lov inden. På Kontrakten krydser forældrene af, om jeg må lære børnene at heale sig selv og om de må modtage healing og fjernhealing.

En anden konkret ting, jeg gør er at træne børnene hver dag i at trækket vejret dybt og roligt gennem næsen. Det gør vi, når vi skal til at spise frokost. Så har vi en lille kærlig remse, vi siger:

Hænderne på hjertet hviler
Mine øjne og mund smiler
Gennem næsen, jeg trækker luften ind
Og mærker roen i krop og sind.

Hænderne på hjertet hviler
Mine øjne og mund smiler
Jeg sender kærlighed og KYS –
til familie og venner
Og mærker mine bløde hænder.

Hænderne på hjertet hviler
Mine øjne og mund smiler
Tak for MIG
Og tak for DIG
Og tak for dejlig leg – TJUHEJ